Forretningsbaseret dataanalyse med Excel
Er du virksomhedens dataspecialist?
Dette kursus henvender sig til dygtige dataanalytikere og business controllere, der allerede arbejder med data i Excel, og som gerne vil arbejde endnu smartere.
Med baggrund i vores erfaring indenfor Business Controlling og Business Intelligence, har vi sammensat et intensivt kursus, der har til formål at løfte din faglighed indenfor databearbejdning i Excel. På tre dage lærer du at automatisere klargøringen af data og at udarbejde dynamiske datamodeller efter vores gennemprøvede metode. Det gør din rapportering mere fleksibel og dit arbejde med data mere effektivt.
Få struktureret dine dataudtræk med Microsoft Power Query
Har du oplevet, at det er udfordrende at skulle indsamle data på tværs af forskellige systemer? Sidder du med dataudtræk, som du drømmer om at automatisere? Microsoft Power Query er løsningen på dine udfordringer.
Læs mere om Microsoft Power Query
Formålet med denne del af kurset er at gøre dig i stand til at trække data fra forskellige systemer og strukturere dine udtræk, således at både selve udtrækket og den efterfølgende databearbejdning bliver automatiseret. På kurset lærer du blandt andet:
- Automatisering og dermed kvalitetssikring i behandlingen af data
- Avanceret dataindlæsning af tekstfiler med bl.a. loop over flere filer
- Dataudtræk direkte fra databaser, og det kræver ikke forudgående kendskab til databaser eller SQL
- Udtræk af data fra Internettet, f.eks. råvarepriser eller valutakurser
Få flere perspektiver på dine data med Microsoft Power Pivot
Har du brug for at sammenligne og analysere data på tværs af datasæt? Drømmer du om at indsamle data, som kan sammenstilles og kombineres til udarbejdelse af flere forskellige rapporter og analyser? Microsoft Power Pivot er løsningen på dine udfordringer.
Læs mere om Microsoft Power Pivot
Formålet med denne del af kurset er at gøre dig i stand til at opbygge dynamiske datamodeller, som kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Det giver dig mulighed for nemmere og mere fleksibelt at stille de relevante data til rådighed for din virksomhed. På kurset lærer du blandt andet:
- Opbygning af datagrundlag med forskellige dimensioner
- Fleksibel sammenkædning af flere datasæt
- Opsætning af avancerede nøgletalsberegninger
Vores forventninger til dig
Vi forventer os, at du er velbevandret i Excel, og at du brænder for at lære endnu mere. Du får mest ud af kurset, hvis du allerede kender til pivottabeller og formler som f.eks. VLOOKUP / LOPSLAG.
Praktisk information
Et kursusforløb varer tre dage. Vi afholder først to sammenhængende dage, hvor du får den grundlæggende forståelse for dynamiske datamodeller, og du får hands-on med Power Query og Power Pivot.
Den tredje kursusdag afholder vi efter ca. 14 dage. Du har hermed mulighed for at gå hjem og prøve de nye værktøjer på jeres egne data. Den tredje dag bruger vi på at samle op på de spørgsmål og udfordringer, du kan være stødt på siden sidst, og derudover lærer vi dig en række mere avancerede funktioner.
På kurset tager vi udgangspunkt i vores eget øvelseshæfte med virklighedsnære øvelser. Til øvelserne anvender vi vores demodatabase, som du får adgang til.
Du skal selv medbringe din PC, hvor Excel er installeret med Power Query og Power Pivot.
Hent vejledning til installation af Power Query og Power Pivot i Excel her
Kursus agenda
Dag 1
- Datawarehouse teori
- Power Query basis
- Power Pivot basis
Dag 2
- Power Query "M"
- Rapportering i Excel
- Power Query avanceret
Dag 3
- DAX programmering
- Power Pivot avanceret
- Tid til sparring
Afholdelse af kursus der passer til dit behov
Vi inviterer dig med på vores åbne kurser afholdt i samarbejde med DJØF, eller vi tilbyder at komme ud til jer og afholde kurset hos jer i virksomheden.
Åbent kursus
De åbne kurser afholdes forår og efterår og bookes direkte hos DJØF.
Der er på kurset tid til at diskutere konkrete udfordringer relateret til din hverdag. Kurserne afholdes i Aarhus og København.
-
3 dages kursus
-
Mulighed for sparring om egne cases
Firmakursus
Vi kommer ud til jer og afholder kurset for en afdeling eller en gruppe af specialister med udgangspunkt i vores kursusmateriale. Derudover er der afsat en dag til at arbejde med jeres egne data.
-
2 dages kursus
-
1 dag med egne cases
Pris for op til 6 deltagere:
34.985 kr. + moms